Østludere, bandekrig og hurtige penge

Michael Noers første film som soloinstruktør, den socialrealistiske gangsterfilm »Nordvest«, har det hele.

Der er seje locations filmet i en rå stil med håndholdt kamera og grove klip, og dialogen er cool og troværdig – den skal nok gå hen blive et skatkammer af trendy filmcitater i den kommende tid. Figurerne er også fint spillet af unge uprøvede kræfter suppleret med tidligere kriminelle samt rapperen Kidd og provokunstneren Clement Black Petersen som komiske håndlanger-fuckups.

Det hele er tilsat hårdtarbejdende enlige mødre, østeuropæiske ludere, multietnisk bandekrig og hurtige penge – og så bliver der selvfølgelig røget masser af fede og festet igennem, som kun gangstere kan gøre det. Filmen er med andre ord dømt til at blive en succes – især hos det yngre publikum – og det er ikke ufortjent.

På trods af filmens gode miljøskildring, kommer socialrealismen dog til at halte lidt. For selvom Michael Noer erklæret tilstræber (en form for) virkelighed – for eksempel ved en spørgerunde i forbindelse med visningen af filmen under CPH PIX – er »Nordvest« altså en plotstyret genrefilm.

En tjekket en af slagsen, der ikke står tilbage for sidste års islandske »Black’s Game« eller den oplagte sammenligning i Nicolas Winding Refns »Pusher«, men stadig netop lige det.

Fra indbrudstyv til luderchauffør

Indbrudstyven Casper, flot og sikkert spillet af debutanten Gustav Dyekjær Giese, er træt af at blive snydt af bandelederen Jamal (Dulfi Al-Jabouri). Ind på scenen træder rockeren og alfonsen Bjørn (Roland Møller), som tilbyder Casper bedre betaling for sine tyvekoster.

Først er Casper ikke interesseret, men da Jamals folk banker hans lillebror Andy, spillet af lillebror Oscar Dyekjær Giese, får han nok. Med lige dele held og nosser stiger han nu hurtigt i graderne i Bjørns bande, hvor han avancerer til luderchauffør og kokaindealer.

Pludselig har Casper penge mellem hænderne til at forsøde tilværelsen for mor Olivia (Lene Maria Christensen) og kæresten Irem (Sandra El-Hussein). Jamal er dog ikke indstillet på at lade Casper smutte, og det fører til et opgør mellem de to gangsterledere.

Som genren kræver, går det hele hurtigt ad helvede til, især da Casper bryder sit løfte til moren om at holde lillebror ude af kriminalitet, og han må nu kæmpe for at overleve mod alle odds.

Det sociale som scene, det realistiske som staffage

Det er tydeligt, at »Nordvest« under den skarpe miljøskildring, som titlens københavnske bydel giver en stor dosis street cred, og de delvist improviserede replikker er en meget traditionelt opbygget film med alle de rigtige vendepunkter, et lidt for forudsigeligt plot og et fortærsket tema om maskulinitet i spændingen mellem selvstændighed og ansvar.

Som sagt støder det sammen med den socialrealistiske intention. Det sociale bliver dermed reduceret til ren scene, mens realismen blot ender som staffage. Når det kommer til stykket er der ikke meget samfundsskildring over det, selvom »Nordvest« får lidt kant i de få klasseoverskridende møder med yuppie-kunder og i Caspers indbrudsture  til pragtvillaer i Nordsjælland.

Det er som sagt også fristende at sammenligne »Nordvest« med »Pusher«, men spørgsmålet er, om det yder nogen af filmene retfærdighed. Der er ingen tvivl om, at »Pusher« havde stor betydning i 1990’erne, fordi den blandt andet viste, at det kunne lade sig gøre at lave genrefilm i Danmark, der holdt uden at give køb på – eller måske netop derfor – nogle kunstneriske ambitioner.

Der er heller ingen tvivl om, at »Pusher« på den måde banede vejen for »Nordvest«, som dog også overgår den på nogle punkter. Især i forhold til socialrealismen, som trods alt er filmens store styrke. Måske er det bare mest fair at se »Nordvest« som en ny generations »Pusher«?

»Nordvest« (instr. Michael Noer, Danmark 2013, 91 min.). Premiere d. 18. april i biografer over hele landet.