Annonce

Ytringsfrihed
27. marts 2012 - 18:54

»I lukker en TV-kanal, vi åbner to!«

Trods byretsdommen for støtte til oprørsbevægelsen PKK fortsætter kurdiske journalister med at sende nyheder via satellit fra Danmark og Norge til de kurdiske områder. I snart en måned har den nye station med navnet Nuce TV dækket små og store nyheder set fra et kurdisk perspektiv.

Den 10. januar blev den kurdiske tv-kanal Roj TV dømt i Københavns Byret for at være talerør for den kurdiske oprørsgruppe PKK, der er på EU’s liste over terrororganisationer.

Selvom sagen blev anket, og dermed stadig er uafsluttet, har kanalens franske satellitudbyder Eutelsat slukket for sendesignalet, og Danske Bank indefrosset tv-stationens midler uden varsel.

Men efter knap to måneder med sort skærm er det igen muligt, at se nyheder produceret i Danmark og i de kurdiske områder via almindeligt tv-signal.

Den 1. marts gik Nuce TV i luften.

– Roj TV var den eneste tv-station, der fortalte kurdere rundt om i verden, hvad der sker i deres region. Det fortsætter vi nu med på Nuce TV, forklarer Imdat Yilmaz, direktør for Metropotamia Broadcast, der både både er produktionsselskab for Roj TV og Nuce TV, til dagbladet Arbejderen.

Læs artiklen Roj TV i offensiven: Åbner ny tv-kanal hos Dagbladet Arbejderen

Ikke én, men to

Den nye dansk-kurdiske kanal er en sejr for demokratiet.

Det mener Ahmet Türk, der er formand for paraplyorganisation DTK (Demokratisk Samfundskongres) for de kurdiske interesseorganisationer i Tyrkiet.

– Det er en skamplet på det danske demokrati, at man i den grad ligger under for Tyrkiets krav. Men som I kan se, giver vi ikke op så let. Slukker Tyrkiet for én Tv-station, så åbner vi to, siger Ahmet Türk til Modkraft med henvisning til en anden ny kurdisk satellitkanal, der sender fra Norge.

Se reklame for Nuce TV her.

 

Se linkboxen på Modkraft.dk om Kurdistan, ROJ-TV og den kurdiske kamp for selvstændighed

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce