Annonce

Årsmøde i Enhedslisten
28. april 2013 - 15:41

»Demokratiske rettigheder er ukrænkelige«

Overvældende flertal vedtager, at et brud med kapitalisme kræver »overvældende flertal«. Delegerede afviser selvstændig opstilling til EU-parlamentet.

Enhedslistens 24. årsmøde besluttede lørdag den 27. april 2013 en udtalelse om demokrati, der pointerer, at alle indskrænkninger af demokratiske rettigheder er uforenelige med Enhedslistens principper. Og at partiet vil arbejde for »en hidtil uset grad af folkelig deltagelse og demokratisk organisering af samfundet«.

Baggrunden for udtalelsen er, at Enhedslisten flere gange i medierne er blevet kritiseret for at have et i bedste fald skizofrent forhold til demokrati og borgerlige rettigheder.

Udtalelsen er et forsøg på politisk brandslukning ved at afvise alle angreb og antagelser om fordækte udemokratiske i hensigter partiets mål og politiske strategi. Partiets folketingsmedlemmer og andre fortalere kan nu henvise til en vedtagelse om, at demokratiske frihedsrettigheder er »ukrænkelige i alle situationer«, og at overgang til »et socialistisk samfund forudsætter, at et flertal af befolkningen ved frie og demokratiske valg tilkendegiver deres støtte«.

Læs også artiklen »Frustration og glæde« om årsmødets første dag på Modkraft

Mindretal imod

Det er dog tvivlsomt om udtalelsen kan fjerne al tvivl.

Politiske modstandere og medier vil stadig kunne henvise til at et (ganske vist beskedent) mindretal stemte imod udtalelsen, og forslaget kun blev vedtaget gennem en forkastelse af et modforslag, der nok argumenterer for, at partiet »til enhver tid vil beskytte samtlige demokratiske rettigheder [… og for] socialistisk demokrati«, men også argumenterer for et brud med »det kapitalistiske samfunds økonomiske og politiske institutioner«.

Det forslag blev af flertalsfortalere kaldt »mudret«, mens mindretallet kritiserede flertalsudtalelsen for ignorere demokratikonflikter og –modsætninger.

Demokrati og/eller strategi

Vedtagelsen handlede derfor ikke kun om politisk brandslukning og kommunikationshåndtering. Den var samtidig en foregribelse af den politisk-strategiske debat, der i det næste år vil blive ført i Enhedslisten i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt principprogram.

Udtalelsen fik da også i sin endelige udformning tilføjet en slutning, der beskriver socialisme som »indførelse af demokrati og selvbestemmelse på alle livets områder«.

Knud Holt Nielsen fra Vesterbro betonede i sin præsentation af den udtalelse, der endte med at blive vedtaget, ganske vist, at forslaget ikke handler om fremtidige institutioner, men kun om demokratiske principper.

– Kun et aktivt flertal af befolkning kan gennemføre et brud med kapitalismen og grundlæggende revolutionære forandringer, sagde han.

Jakob Lausch Krogh, Amager Vest, der præsenterede mindretalsudtalelsen, afviste at gå ind for en kup-strategi:

– Men vi kan ikke nøjes med at slå fast, at vi går ind for et borgerligt demokrati. Vi må også have en vision om et socialistisk demokrati – hvor de arbejdende bestemmer over produktionen, sagde han.

I den efterfølgende diskussion gav den ene taler efter den anden udtryk for demokrati-støtte – især tilhængerne af flertalsudtalelsen argumenterede for en helt utvetydige formuleringer til støtte for demokrati:

– Det her handler kun om en ting: demokrati. Stem 7.3 [mindretalsudtalelsen, red.] ned, for den mudrer en klar udtalelse, sagde Filip Soos, Nørrebro, eksempelvis.

Oversete demokratiske konflikter

Et mindretal af talere argumenterede for at flertalsudtalelsen overser demokratiske konflikter.

– Jeg går ind for en demokratisk masserevolution. Men når arbejdere spærrer Christiansborg af, som det skete i midten af 1980’erne, tvinges man til at tage konkret stilling mellem arbejderklassen og de borgerlige institutioner. Jeg vælger at stå på arbejderklassens side, sagde eksempelvis Jesper Mikkelsen, Vestamager.

Jonathan Simmel, Nordvest, kaldte flertalsudtalelsen »parlamentsfikseret«, mens  Lars Henrik Carlskov, Aarhus, mente den var »udtryk for en borgerlig demokratiopfattelse«.

Heftig EU-diskussion

Før demokratidebatten havde årsmødet behandlet et forslag om selvstændig Enhedslisteopstilling ved EU-parlamentsvalget i juni 2014. Forslaget har udløst heftig debat mellem medlemmerne af Enhedslisten – også på Modkraft.

Læs debatindlæg for og imod selvstændig Enhedslisteopstilling i Modkraft Europa

Debatten klingede ikke mindre af, da en urafstemning blandt medlemmerne, viste et meget lille flertal for afvisning af Ø-opstilling. Kun 22 stemmers forskel var der mellem tilhængere og modstandere af opstillingen.

Årsmødet endte derimod med en noget klarere tendens efter to timers debat med mere end 100 indlæg på under ét minut: Forslaget om Ø-opstilling opnåede 158 stemmer, mens forslaget om alene at støtte liste N, Folkebevægelsen mod EU, fik 222 stemmer.

Frygt for nedtromling

Modstanderne af en selvstændig opstilling frygtede især en splittelse af tværpolitiske modstand mod EU, og at en selvstændig opstilling ville kunne køre Folkebevægelsen helt over.

– Der ligger en partiegoisme bag forslaget om at stille selvstændig op  - nemlig at hive stemmer til sig fra Folkebevægelsen, sagde Morten Riis, Bornholm, eksempelvis.

Søren Kolstrup, Lolland, advarede mod ødelægge EU-modstandens potentiale.

– Folkebevægelsen kan noget andet og mere end Enhedslisten. Den kan vinde fremtidige folkeafstemninger, sagde han.

Tilhængerne argumenterede til gengæld for nødvendigheden af et tværnationalt samarbejde mellem venstrekræfter i Europa.

– Folkebevægelsen kan ikke præsentere socialistiske argumenter – og det er socialistiske løsninger, Europa har brug for, sagde Rosa Lund, Nørrebro.

Men trods løfter om revurdering af opstillingsbeslutningen, hvis Folkebevægelsen ikke vil indgå valgforbund, lykkedes det ikke at opnå flertal for forslaget.

Ny netavis, folketingsopstilling og hovedbestyrelse

Årsmødet vedtog sent lørdag eftermiddag at undersøge mulighederne op at starte en ny netavis op. Beslutningen får en pengebevilling på 60.000 kroner i startpenge.

Søndag den 28. april 2013 vedtog årsmødet placering af folketingskandidater i kredse efter urafstemning blandt medlemmerne. De delegerede valgte desuden en ny hovedbestyrelse, hvor det tidligere folketingsmedlem Line Barfod blev den største stemmesluger.

Hvis en politisk vurdering af sammensætningen af hovedbestyrelsen kan afgøres ud medlemmernes stillingtagen til sidste års finanslov er styrkeforholdene i venstrefløjspartiets ledelse nogenlunde uændret efter årsmødet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce